Nemme havregrynspandekager med fyld af bananis

30 minutter
354 kcal

Pandekager med bananis (nicecream) er perfekte til en sommeraften på terassen. Og så er de oven i købet supernemme at lave!

Havregrynspandekager-bananis

PANDEKAGER – Pandekagerne får flere fibre på grund af havregrynene. Smagen? Den bliver kun bedre.

© wichmann+bendtsen

Nemme havregrynspandekager med fyld af bananis

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 PERSONER

  • 1 (over)modne bananer
  • 2 æg
  • 1½ dl havregryn
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • ¼ tsk. bagepulver

Bananis (nicecream)

  • 2 (over)modne frosne bananer
  • ½ dl frosne blåbær
  • ¼ tsk. vaniljepulver
  • ¼ øko citron, saft og skal

Servering

  • 62 g friske bær, fx blåbær og brombær

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienser til pandekagerne, til du har en jævn dej. Lad den hvile i 5-10 min.
  • Opvarm en slip-let-pande til medium-høj varme. Hæld små cirkler af ca. 3 spsk. dej på panden, og steg et par min., til overfladen bobler let. Vend og giv dem 1 min. på den anden side.
  • Kør de frosne bananer, blåbær og vaniljepulver i en foodprocessor, til du har en lækker cremet is. Smag til med ca. 1 spsk. citronsaft og evt. lidt revet citronskal.
  • Servér pandkagerne med isen og de friske bær.

TIP: Tricket, når du vil have cremet bananis, er ikke at komme for meget væske i, så vær forsigtig med citronsaften. Blend langsomt, så alle
klumper er væk.